indietro

aggiungi un post / altri posts nella sezione sotto la pelle di danesi ed italiani...

  
Donne...

di ludovica
VOTA
no teksten er tilgængelig på dansk !!
text available in englsh too !!
 
 
 
 
pics/no_picture.jpg

Kære Katrine,

Jeg er enig med dig. Et fremmed blik kan være inspirerende. Det kan gøre os klogere, nysgerrige, give os glæde, bringe tvivl, berige med et nyt perspektiv. Det kan også såre. Fornærme. Gøre en vred. Men vrede kan lindres.




Dit indlæg har skabt mange reaktioner. Hvis du er til hurtig, effektiv, og kortfattet provokation som diskussionskabende middel, har du vel prøvet det før.




Du skriver at det kunne være spændende at høre hvad ’en’ har lyst til at sige om danske kvinder. Jeg ved godt at du gerne vil have hørt en mand. Men ingen mand er kommet frem, så du får mig i stedet.




I mine snart 12 år i Denmark har jeg mødt mange kvinder. Søde, vittige, dygtige og spændende kvinder, ligegyldige kvinder, sure mokker, finker, musepiger, flinkeskolepiger, sjov kvinder, kedelige kvinder, kloge og dumme kvinder, helt almindelige kvinder. På den måde syntes jeg at danske kvinder ligner italienske kvinder meget.




Alligevel er der forskel.




Den gang jeg endnu ikke boede i Danmark hørte jeg en (moden) dansk kvinde sige: tonight I’m going out with the girls. Mon det er hendes børn hun skal ud med, tænkte jeg. Jeg forhørte mig omkring og lærte at i Danmark går kvinder tit ud med tøserne, piger, altså, the girls. Også når de er over 50. Når de er ugifte og taler om den mand de har boet sammen med i evig tid (og de tit også har børn med), taler de om ’min kæreste’. Det lød lidt sjovt (på engelsk) at opleve modne kvinder introducere deres modne mænd som my boyfriend.




Nu har jeg også prøvet at gå ud med tøserne. Det kan være ret hyggeligt. Den gang vi holdt polteraben for C. for eksempel, endte vi på et værtshus midt i København. Så diskuterede ’pigerne’ om vi skulle bestille en enkel eller double G&T. Det lød kompliceret og jeg forstod ikke. Men de var søde til at forklare mig. Det handlede om at få mest sprut for pengene og dermed blive fulde hurtigst og billigst muligt. En double gav forholdsvis mere gin og mindre tonic og var desuden billigere end to single. Kvinder kan være meget målrettede.




Mange danske kvinder definerer sig selv som frie og frisindede. Jeg kan godt se hvad de mener. Her er der stor frihed for kvinder. Som kvinde i Danmark har du ubegrænset ret til at tjene penge og have et ’travlt arbejdsliv’. Du kan faktisk arbejde dig ihjel, regne med at dine børn passer sig selv, forsømme din mand (eller kæreste), og glemme alt om den daglige madlavning, uden at de fleste vil løfte så meget som et lille bitte øjenbryn. Den frihed har du jo bare. Er du nød til at aflevere dit syge barn i børnehave fordi du har ’vildt travlt’ på arbejde, vil du møde uendelig omsorg fra (nogle) kvindelige kollegaer. Vælger du for tit det modsatte, risikerer du bebrejdende blik, selv om du gør det på egen regning.




Mange kvinder går meget op i ligestilling, hjemme og på arbejde. Og når det ikke rigtigt er lykkedes for dem at få det på arbejde og i samfundet i det hele taget, holder de i hvert fald fast derhjemme.




Her er der ikke megen tradition for barnepiger og rengøringshjælp. Derfor er der travlt. ’Jeg har vildt travlt for tiden’. Det hører jeg kvinder sige når de mødes. Det har de sandelig også. Med job, daginstitutionernes lukketid, rengøring, hjemmebagning (danske kvinder er rigtig gode til at bage!!), mændene, og det evige regnskab om hvem der laver mest. Der er også mange ’enlige mødre’. De har det som regel lidt hårdt på trods af forskellige offentlige økonomiske hjælpeordninger. Enlige mødre bliver ofte omtalt i pressen sammen med mindre heldige borgere som kontanthjælpmodtagere, handikappede, og indvandrerne. Til gengæld har enlige mødre tit børnefri weekend som kan bruges til at ’fyre den af’ eller ’arbejde igennem’. Jeg ved ikke hvordan enlige fædre har det. Dem taler man ikke meget om.




Faktisk er danske kvinder ret gode til at få meget ud af deres tid. Det kan de fordi de har en kalender og planlægger deres tid nøjagtigt. Kalendere er med til at skabe en overskuelig og overraskelsesfri dagligdag, hvor hver eneste time er omhyggelig allokeret lang tid i forvejen.




Jeg læste en gang en kommentar i Urban hvor en journalist af navnet Stine C. Kendal spekulerede over faktum at kvinderne ikke længere får (mange) børn i andre europæiske lande. Hun mente at kvinder stadig få børn i Danmark fordi det både kan lade sig gøre at arbejde og elske sine børn (især takket være rigtig gode daginstitutioner og hårdtarbejdende pligtopfyldende pædagoger).




Her har jeg faktisk mødt kvinder der er i stand til at levere noget som jeg ikke viste fandtes. Det hedder kvalitetstid. For eksempel tilbringer nogle kvinder kvalitetstid med deres børn. Min nabo kaldte det ’korte hyggelige stunder’.




Inden jeg flyttede til Danmark troede jeg at det var en slags naturlov at ældre kvinder var vilde med små børn. Gennem mit barndom og ungdom har jeg mødt hundredvis af ældre kvinder i bus, metro, tog. De fleste smilede. Mange spurgte til ens navn, måske endda alder, skole. Og nogle tog pungen ud af dametasken og stolte viste billeder frem af deres børn og børnebørn. Jeg har også oplevet noget lignende her. Dog ikke særlig tit. Selvfølgelig er danskerne lidt reserverede, og det er ikke så almindeligt at folk begynder at snakke med de omkringsiddende i bussen. Jeg har læst i avisen at mange ældre kvinder føler de har haft et hårdt liv, har slidt og slæbt, og har ydet et kæmpe indsats for samfundet. Altså, på arbejdsmarkedet og derhjemme. Måske er det derfor at nogle ældre kvinder ikke ser ud til at have meget til overs for små børn. Sidder du foran den slags i tog eller bus vil de ikke kunne levere så meget som et lille smil til dit barn.




I det hele taget har kvinder check på deres tilværelse. Går det ikke godt nok, kan det ordnes gennem skilsmisse, en rimelig velset og accepteret måde at komme videre på. På den måde virker danske kvinder utroligt selvstændige. Jeg læste en gang i et interview med håndboldspilleren Anne Dorthe Tanderup (som boede i Italien med Bjarne Riis) at hun opfattede sig selv som anderledes end italienske kvinder. Hun havde større bevægelsesfrihed i sin tankegang. Italienske piger handlede ikke altid så hurtigt og virkede lidt satte. Jeg spekulerede på hastighed i min handlinger.




En dag mødte jeg en kvinde (ny kollega) som gerne vil være min ven. Hun tog selv initiativ. En ny oplevelse i Danmark. Jeg har med tiden fået (kvindelige) danske venner, men det har ikke været nemt. For det meste har det slet ikke kunne lade sig gøre at få en kvinde jeg godt kunne lide som ven. Selv om det var gensidigt, var der ligesom fully booked; ingen ledig plads til mig. Jeg har også prøvet ’nedskæringer’. ’Nyere’ venner risikerer at blive droppet først når veninde er nød til at ’komme videre’ med tilværelsen (flytte, ny kæreste, delebørn, eller lign.). Vil man meget gerne have danske kvindelige venner er det nemmere i udlandet. Jeg har prøvet det.




Når en dansk kvinde fortæller om sig selv lyder det tit mere eller mindre sådan: ’jeg går meget op i mit arbejde, er ikke særlig huslig, går til .... (en eller andet fed sports- eller fritidsaktivitet som for eksempel boksning). Ellers er jeg en meget stille og rolig pige som elsker at shoppe. Ah!




Nogle gange har jeg indtryk af at nogen danske kvinder har det svært til tider fordi de har andre danske kvinder som værste fjender. For eksempel, kan kvinder som går ’meget op i’ deres børn og mænd, ønsker deltidsstillinger, multiple orlov, og nedprioriterer arbejdslivet, risikere at blive gjort til hakket kød og beskyldt af forræderi. Er du tilbøjelig til huslighed må du hellere lade være med at råbe det for højt. Det er det man kalder ytringsfrihed med ansvar.




Alt taget i betragtning, synes jeg at mange danske kvinde er stærke, de vil ikke bøje sig for noget. Det er sejt, men også lidt farligt. Bøjer man sig ikke, kan man ende med at knække.




Kære Katrine, det sidder jeg og spekulerer på, når jeg tænker på danske kvinder. Jeg overvejer mit integrationsniveau, og succes i mine aftener med tøserne. Kemien er ok. Drinks er intet problem, bare det smager godt. Hvem ved, måske er der flere i fremtiden som har plads til en ven til......



Med mange hilsner,

Ludovica

------

15 lettori dicono bbooooni!
Sul meccanismo di moderazione collettiva
- Clicca su 'bboni' se vorresti che i partecipanti a questa discussione moderassero il tono della discussione. Il colore del bollino indica il tono corrente della discussione
- Clicca su 'fuori tema / spam' se ritieni che qualcuno faccia un uso scorretto del blog. Se si ricevono almeno 10 segnalazione di abuso il commento sara' cancellato automaticamente
- Per rendere efficace e significativo il meccanismo della moderazione collettiva, è importante esprimere il proprio gradimento.

finora
in 3 hanno partecipato a questa discussione
3 commenti in totale

| commenti in ordine cronologico
 
Il 2006-06-13 Donato Russo scrive:
Gino non riesco a "vedere" l'a

Ti pregherei (se puoi) di fare qualcosa o di mandarmelo, eventualmente, via e-mail.
Ciao,

Donato
 

replica al commento di Donato Russo

[to top]

Il 2006-05-19 Katrine Marie Guldager scrive:
Kære Ludovica.
Jeg synes, det er et meget rigtigt billede, du tegner. Danske kvinder kan være meget målrettede og travle og ind imellem kan man føle, at vi helt har glemt, hvad der er vigtigt her i livet. Bare man har travlt! Bare ens mobiltelefon hele tiden ringer! Jeg hører selv til dem, der arbejder hjemme, så jeg kan selv tilrettelægge min tid, og jeg har sjældent travlt. Det er også et valg.
Det er klart, at der er forskel på danske kvinder alt efter hvilken alder de har, hvor i landet de kommer fra, hvilket miljø osv, men jeg synes alligevel der er noget rigtigt i, at danske kvinder af og til glemmer livets sødme, kærligheden, grunden til at vi her her - hvis der er noget galt kan man bare gå til psykolog. For et par år siden var jeg meget overrasket over at høre, at danskerne hører til de mest effektive arbejdsstyrker i verden, men det er klart, at det har konsekevnser for mentaliteten - også kvindernes.
Vi er et meget gennemkontrolleret land, hvor folk er vant til, at alting kører på skinner, og det i sådan en grad at folk bliver vrede bare de skal vente ti minutter på bussen. Det er måske derfor jeg selv har været så glad for at rejse i Afrika, for når togene pludselig ikke kører, lyset går ud og der ikke er vand i hanerne, kommer man pludselig i tanke om, at der også er findes et liv i et andet tempo, et liv som man måske i højere grad har tid til at nyde og være tilstede i.
Jeg synes, det er rigtigt, at bagsiden af ligestillingen er, at forholdet mellem kønnene er blevet en magtkamp. I og for sig kan det jo være lige meget hvem der tager opvasken, blot man arbejder sammen. I stedet ser man tit forhold hvor mand og kone er hinandens værste fjender, og det er ikke rart at se på.......

Mange hilsner,
Katrine
 

replica al commento di Katrine Marie Guldager

[to top]

Il 2006-05-16 Gino Rocca scrive:
Sarà presto disponibile una versione in italiano di questo articolo.
 

replica al commento di Gino Rocca

[to top]